Ring 6010 7613

Program

Velkommen til ekstraordinære og gratis kulturoplevelser i din by

Den 29. september fra kl. 15.00 og frem til midnat er Gentoftes kulturelle aktører klar til at give dig oplevelser skabt særligt til GentofteNatten.

Prisoverrækkelse i Brandts Have

Prisoverrækkelse i Brandts Have

Kl. 15-15.45. G.N. Brandts Have, Ørnekulsvej 3.

Foreningen Brandts Haves Venner modtager i år Gentofte Kommunes initiativpris for deres store indsats med at genskabe og vedligeholde Brandts Have og fordi de dermed skaber oplevelser og nye muligheder for andre, der besøger haven. Alle er velkomne til prisoverrækkelse ved borgmester Hans Toft. Efter prisoverrækkelsen er der rundvisning i haven, se mere her.

Det Vilde West i Dyssegård

Det Vilde West i Dyssegård

Kl. 15-18. Dyssegård Bibliotek, Dyssegårdsvej 24

Indianere, cowboys, ponyrideture, ansigtsmaling og meget mere. Find sherifstjerne og cowboybukser frem og prøv kræfter med rodeohesten eller sjov linedance. Du kan også høre indianersang og trommer imens du laver en drømmefanger. Kort sagt: Marked i bedste westernstil i skolegården og på biblioteket.

Læs mere

Leg på Legeskibet

Leg på Legeskibet

Kl. 15-19. Skovshoved Havn, Skovshoved Havn 4

Leg som aldrig før: Gå ombord i Legeskibet, der lægger til i Skovshoved. Du kan prøve nye lege, fællesslege, klatrelege og få masser af inspiration til at lege og bevæge dig meget mere sammen med din familie. Legeskibet sætter både jer og havnen på den anden ende.

Brandts Have i kulturhistorisk belysning

Brandts Have i kulturhistorisk belysning

Kl. 15.45-17. G.N. Brandts Have, Ørnekulsvej 3

Brandts Have var i 1930’erne det havekunstneriske centrum i Danmark. Gå med landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen fra Brandts Haves Venner på en rundvisning gennem den rumopdelte have, og få historierne om de smukke gaslygter, gamle smedejernsbænke, kasserede gravmonumenter, soluret og meget mere.

Vandretur i det gamle Jægersborg

Vandretur i det gamle Jægersborg

Kl. 16-17. Mødested: Jægersborg Alle 150

Lokalhistoriker Niels Ulrik Kampmann Hansen fortæller på vandreturen om Jagtslottets historie og via Hundesømosen og Jægersborg sprøjtehus går turen til Hollænderdammen og ruinen af et gammelt ishus. På Schæffergården er der herefter mulighed for at købe en kop kaffe og kage og gå med på rundvisning kl. 17.

Musketerdrømme? Fægt i Hellerup

Musketerdrømme? Fægt i Hellerup

Kl.16-23. Hellerup Fægte-Klubs fægtesal, Strandparksvej 46

En garde! Kom og prøv at fægte en time eller to i en af Danmarks flotteste og mest moderne fægtesale. Fægtning handler om styrke, smidighed, hurtighed og koncentration, og sporten rummer masser af kultur og traditioner. Hellerup Fægte-Klub stiller udstyr til rådighed, men tag evt. en ekstra T-shirt og et håndklæde med.

Vil du have mere bevægelse, så prøv og klik her Leg på Legeskibet

Rundvisning i Forstbotanisk Have

Rundvisning i Forstbotanisk Have

 Kl. 16.30-17.30. Forstbotanisk Have, Bregnegårdsvej 2

Forstbotanisk Have er en oase i Charlottenlund. På rundvisningen tager Niels Nørgaard dig med igennem dem smukke have fra 1837. Hør om stedets historie, de mange plantearter, der har hjemme her, samt det omstridte areal, der er udbudt til salg. Efter rundvisningen er der koncert med Messiaskirkens koncertkor.

AFLYST – Rundvisning i Schæffergårdens kunstsamling – AFLYST

AFLYST - Rundvisning i Schæffergårdens kunstsamling - AFLYST

Kl. 17-18. Schæffergården, Jægersborg Allé 166

Aflyst grundet sygdom

Konst. generalsekretær Aja Bugge og kunsthistoriker Marianne Wirenfeldt Asmussen viser rundt på slottet. Du får et spændende indblik i kunstsamlingen, der bl.a. rummer billeder af Sven Havsteen-Mikkelsen. Vil du med skal du melde dig til på bugge@dansk-norsk.no.

Læs mere

Besøg Den Indonesiske Ambassade

Besøg Den Indonesiske Ambassade

 Kl. 17-19.30. Den Indonesiske Ambassade, Ørehøj Alle 1

Kom og besøg Den Indonesisk Ambassade. Du kan være med i en danseworkshop med indonesisk ’linedance’ og opleve et autentisk indonesisk gadekøkken med mad til rimelige priser.

 

Art Walk og koncert på Ordrupgaard

Art Walk og koncert på Ordrupgaard

Kl. 17-20. Ordrupgaard, Vilvordevej 110

Ordrupgaards Kunstpark har værker af nogle af tidens største samtidskunstnere, og du kan høre om tankerne bag parkens kunstværker på en Art Walk med kunsthistoriker Sara Hatla Krogsgaard. Indendøre inviterer den klassiske kvartet Katokvartetten på musikvandring gennem museet. Se programpunkter.

Læs mere

Side 1 af 41234

Find os på Facebook