Ring 6010 7613

Posts Tagged krop og bevægelse

Det Vilde West i Dyssegård

Det Vilde West i Dyssegård

Kl. 15-18. Dyssegård Bibliotek, Dyssegårdsvej 24

Indianere, cowboys, ponyrideture, ansigtsmaling og meget mere. Find sherifstjerne og cowboybukser frem og prøv kræfter med rodeohesten eller sjov linedance. Du kan også høre indianersang og trommer imens du laver en drømmefanger. Kort sagt: Marked i bedste westernstil i skolegården og på biblioteket.

Læs mere

Leg på Legeskibet

Leg på Legeskibet

Kl. 15-19. Skovshoved Havn, Skovshoved Havn 4

Leg som aldrig før: Gå ombord i Legeskibet, der lægger til i Skovshoved. Du kan prøve nye lege, fællesslege, klatrelege og få masser af inspiration til at lege og bevæge dig meget mere sammen med din familie. Legeskibet sætter både jer og havnen på den anden ende.

Musketerdrømme? Fægt i Hellerup

Musketerdrømme? Fægt i Hellerup

Kl.16-23. Hellerup Fægte-Klubs fægtesal, Strandparksvej 46

En garde! Kom og prøv at fægte en time eller to i en af Danmarks flotteste og mest moderne fægtesale. Fægtning handler om styrke, smidighed, hurtighed og koncentration, og sporten rummer masser af kultur og traditioner. Hellerup Fægte-Klub stiller udstyr til rådighed, men tag evt. en ekstra T-shirt og et håndklæde med.

Vil du have mere bevægelse, så prøv og klik her Leg på Legeskibet

Gentofte Sportspark 75 år

Gentofte Sportspark 75 år

Kl. 17-22. Gentofte Sportspark, Ved Stadion 10

Vær med til at fejre Gentofte Sportsparks 75-års jubilæum. Du får Gentofte Hallens historie i en udstilling, rundvisninger og ikke mindst ishockey og basketkamp. Kig også forbi det mobile ungekontor til en snak om de mange muligheder for unge i Gentofte og oplev Neon Priest fra Deltag-bilens tag.

Læs mere

Yoga i Jagtslottet på Schæffergården

Yoga i Jagtslottet på Schæffergården

 Kl. 18-19. Mødested: Receptionen på Schæffergården, Jægersborg Allé 166

Nyd en times yoga i smukke rammer i Jagtslottet på Schæffergården. Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde og yogalærer Kira Løve inviterer dig til en times yogaundervisning med fokus på at skabe mere indre ro. Medbring yogamåtte. Schæffergården byder på grøn the og sunde snacks. Maks. 20 deltagere. Tilmelding på info@myyoga.dk.

Historisk aften på Charlottenlund Søbad

Historisk aften på Charlottenlund Søbad

Kl. 18-21. Charlottenlund Søbad, Kystvejen 2

Kys sommeren farvel med et besøg på Charlottenlund Søbad. Lokalhistorisk Arkiv og Charlottenlund Søbad inviterer dig til at komme tæt på livet på den gamle badeanstalt: Glæd dig til badetøjsmode gennem 100 år, få sved på panden med ’Kaptajn Jespersen’, tag en fællesdukkert og få hele stedets historie i ord og billeder. Der vil være mulighed for at købe kaffe, crêpes og stenovnsbagt pitabrød.

Læs mere

Find os på Facebook