Åbent Hus hos Det Grønlandske Selskab

Velkommen indenfor til en aften med fokus på Grønland: Der er foredrag om bl.a. polarforskeren Ejnar Mikkelsen, om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951, om Grønlands klima og FNs nye klimarapport og om selv at rejse til Grønland. Du kan møde arbejdende grønlandske kunstnere, opleve trommedans, nyde arktiske delikatesser og købe selskabets bøger.

Det Grønlandske Selskab, Kraemerhus, L. E. Bruunsvej 10. Kl. 17-21.30.

Program
17.00: Dørene åbnes

17.10-17.25: Det Grønlandske Selskab og Kraemer Hus byder indenfor på Gentofte Natten.

Vi præsenterer selskabet, aftenens program og det særlige Kraemer Hus, som selskabet holder til i og husets historie.

Polarforsker Ejnar Mikkelsen

17.30-17.55: Foredrag: I Ejnar Mikkelsens slædespor v/Geolog Naja Mikkelsen, GEUS

Polarforskeren Ejnar Mikkelsen startede som 13-årig sit eventyrlige liv på de syv verdenshave. I en havn mødte han en spåmand, som fortalte, at han ville komme til mærkværdige lande, som var helt hvide. Det kom til at passe. Ejnar Mikkelsen var på mange ekspeditioner i de sne- og isdækkede polområder, og han overlevede blandt andet tre år alene på Grønlands barske østkyst sammen med en ekspeditionskammerat. Foredragsholderen er barnebarn af Ejnar Mikkelsen og husker tydeligt sin farfar.

18-18.25: Foredrag: Nordboerne v/Jette Arneborg

Kolonister fra Island slog sig i slutningen af 900-årene ned i Sydgrønland, hvor de levede som bønder, fangere og handelsfolk. De opførte deres gårde, hvor vegetationen tillod husdyrhold. Kontakterne til Skandinavien og Europa blev opretholdt ved handel med arktiske varer, først og fremmest hvalrostand. Bosætningen varede i næsten 500 år. Beretningerne melder om skib fra Grønland til Norge i 1420, men herefter er de tavse, og da Hans Egede genoptog kontakterne i 1721, var landet beboet af inuit. Grønlands nordiske befolknings skæbne er stadig lidt af en gåde. 

Ilulissat. Foto: Beate Ulic
Ilulissat. Foto: Beate Ulic

18.30-18.55: Foredrag: Eksperimentet v/Einar Lund Jensen

I 1951 blev 22 grønlandske børn i alderen 5-9 år sendt på et års ophold i Danmark og senere for hovedpartens vedkommende anbragt på børnehjem i Nuuk. De skulle lære dansk sprog og kultur og dermed blive forbilleder for kommende generationer af grønlændere. I foredraget vil vi høre om baggrunden for eksperimentet, hvem der blev udvalgt og hvorfor, samt de menneskelige konsekvenser, det fik for børnene.

19-19.25: Foredrag: FNs helt nye klimarapport – hvad sker i Grønland? v/Lektor Bo Vinther, Niels Bohr Instituttet

For nylig har FN udgivet sin nye klimarapport, der indeholder dramatiske konklusioner. Vi hører om Grønlands rolle i klimaforandringerne.

19.30-19.50: Foredrag: Turistattraktioner i Grønland. Hvad, hvor og hvordan kommer jeg dertil? v/Karin Jensen, Grønlands Rejsebureau

Foredraget vil præsentere en række attraktioner, som du kan opleve i Grønland, hvad enten du er på lang weekend eller tager på en længere tur. Naturligvis følger skønne billeder med dette foredrag.

20-20.30: Den grønlandske trommedans med Gaz Zaa Lung

Den grønlandske trommedans var tidligere en måde at finde en afgørelse på en personkonflikt, og i dag er den et symbol på kulturel identitet. Efter at have fortalt om trommedansen vil foredragsholderen danse trommedans for publikum.

20.30-20.55: Foredrag: Turistattraktioner i Grønland

Hvad, hvor og hvordan kommer jeg dertil? v/Grønlands Rejsebureau

Foredraget vil præsentere en række attraktioner, som du kan opleve i Grønland, hvad enten du er på lang weekend eller tager på en længere tur. Naturligvis følger skønne billeder med dette foredrag.

21-21.10: Tak for i aften v/ formand for Det Grønlandske Selskab Johnny Fredericia

Skriv et svar