Indvielse af Trafikknudepunkt Hellerup Station

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Karen Riis Kjølbye, byder velkommen. Voi fortæller om de nye elløbehjul, og vi byder på mad og drikke, og viser rundt i det nye Trafikknudepunkt Hellerup Station, der skal være med til at fremme grøn omstilling. Der er mulighed for at leje elløbehjul, bruge delecykler, parkere delebiler, oplade elbilen, pumpe cyklen og låse den ekstra godt fast ved en gennemrenoveret flot cykelparkering samt benytte en særlig opsat samkørselsbænk.

  • Prøv et elløbehjul eller en delecykel
  • Få noget at spise og drikke
  • Se hvad det nye Trafikknudepunkt kan tilbyde pendlere, cyklister, elbilister og delebilsbrugere. 

Hellerup Station, Ryvangs Alle 84 ved cykelparkeringen, Kl. 14:00-16:00

2 Kommentarer
  1. Nu er jeg 78 år, har solgt min bil og min cykel, og jeg er slet ikke interesseret i flere cykler eller el-løbehjul på veje og cykelstier og ønsker ikke flere løbehjul i busser og S-tog. Det er svært nok at få disse trafikanter til at stoppe, når kommunens skolebørn og og seniorer skal ud over cykelstien for at komme med bussen. Og svært at færdes på fortove, hvor disse henstilles. Der er sket mange uheld med at ældre falder over løbehjul.
    Jeg er i særdeleshed interesseret i at trafikknudepunktets brugere af BUS, buslinie 23(både mod Klampenborg og Valby) får overdækkede siddepladser (som alle andre buslinier ved Hellerup St. har det), da vi 23-buspassagerer alt for længe har været glemt, vi kan se, at kommunen har egen plakatstander, hvor der burde være stoppesteds-siddepladser og vi har været tvunget til at stå op, ventende i regn, blæst, slud og sne i op til 1/2 time, til trods for at buslinie 1, hvor ventetiden kun er 5-6 min. breder sig over 2 busrækkers overdækkede siddepladser til de 5-6 min.venten.
    FORSLAG:Kunne I formidle, at trafikknudepunktet Hellerup St. også bliver for de glemte buslinie 23-brugere?
    FORSLAG:Og kunne vi så få politi eller det varslede private vagtværn til at holde justits fredage og lørdage aftener på Trafikknudepunktet Hellerup St., da løbehjulene kunne blive en ballademager-magnet. Hellerup St.(og Ordrup St). mangler voksenopsyn eftermiddag & aften. Der må da findes egnede kandidater i kommunens roste arbejdsformidling.
    FORSLAG: Det foreslås, at Gentofte Kommune stiller selvkørende el-biler til rådighed for kørsel rundt i kommunen til kommunens egne seniorborgere. Som flerbruger-minibusser som DTU arbejder på, som f.ex. Nordhavn har det eller som selvkørende personbiler, som jeg har kørt med i udlandet. Med venlig hilsen G.Jung, Skovshoved

    • Kære Gerti

      Tak for din kommentar, som jeg vil sende videre til Park og Vej

      Bh
      Per

Skriv et svar